Vi har nu brugt 3 dage i Lissabon på at være turister. Vi har set seværdigheder og travet den smukke by rundt. Noget af det, der har gjort indtryk, har været byens skønhed, dens mængde af turister – og så varmen! Det har været mellem 30 og 35 grader hver dag, og vi har virkelig oplevet, at varmen suger energien ud af en.
Her blot et par indtryk fra byens pladser, paladser, kirker – og trafik. Totalt charmerende at køre med såvel moderne metro – som gamle sporvogne og kabelbaner. Og det er virkelig praktisk med kabelbaner i byen, der ligesom Rom er bygget på 7 høje.
På grund af forholdene i Israel kan vi ikke som planlagt rejse dertil her i august. Vi har derfor besluttet at tage til Portugal på vandreferie: Vi har valgt ikke at planlægge noget på forhånd, så det eneste, der ligger fast er to overnatninger i Lissabon fra 13-15.august. Derefter går vi enten mod nord ad den klassiske pilgrimsrute gennem Porto til Santiago – eller vi tager et par hundrede kilometer mod syd og går på Fishermen’s trail fra Sines til Lagos langs kysten
I 9 måneder har vi forberedt os på at skulle til Israel. Vi har læst bøger om Israels fortid og nutid, om jødiske fester og traditioner. Vi har indstillet os på at skulle leve i et multikulturelt samfund med alverdens etniciteter, kulturer og religioner. Vi har besøgt Jerusalem i maj måned sammen med de bedste rejseledere.Vi har ryddet op i hus og have, tømt fryser, opsagt alverdens abonnementer – og for en uge siden solgt vores bil. Vi har besøgt eller haft besøg af familie, venner og naboer. Så faktisk var vi klar til at rejse til Israel! Men 8 dage før afrejse fik vi besked fra forsikringsselskabet, at de ikke længere ville forsikre os, fordi de nu karakteriserede Israel som krigszone. Hvilket det jo desværre også er! I stedet for at pakke vores kufferter (efter de omhyggeligt udarbejdede pakkelister), må vi nu pakke vores håb, drømme og forventninger ned… Hold op, hvor har det været svært at forholde sig til. Vi har jo tænkt og følt, at det hele var lagt til rette. At det var Guds vej for os. Vi håber og tror stadig, at vi skal til Israel – på et senere tidspunkt. Men her og nu prøver vi at acceptere, at det ikke bliver nu. Vi har sat plan B i værk og bestilt billetter til Lissabon og vil vandre ad den portugisiske rute op mod Santiago. Der må vi gå og øve os i tålmodighed – og prøve at genfinde tilliden til, at Gud viser os den vej, vi skal gå. Vi ved han gør det; men vi føler det ikke lige nu…
”Jeg kender en kur for alting: Salt vand.” “Salt vand?” spurgte jeg. “Ja, på den ene måde eller den anden. Sved eller tårer eller det salte hav.” Karen Blixen: Syv Fantastiske Fortællinger (1935)
Fra 20/5 til 27/5 var vi på introduktionstur til opgaven som præstepar i Jerusalem. David Serner havde lavet programmet, og Bodil Skjøtt var med som vores helt personlige guide. Vi blev introduceret til alt fra formelle samarbejdspartnere til den bedste bager og de bedste bazar-butikker. Vi mødte utallige organisationskontakter, vi mødte den danske ambassadør i TelAviv og den danske repræsentant for Palestina. Vi kørte med busser og lokalbaner og gik mange kilometer rundt i Jerusalem. Vi blev fyldt med indtryk og noterede løst og fast i en medbragt notesbog. Da vi kom hjem, var hoved og hjerte fyldt af indtryk, og notesbogen blev omdannet til et dokument på 11 A4-sider. Det dominerende indtryk fra ugen var mangfoldighed og kompleksitet. En mangfoldighed af etniciteter, religioner og kulturer. En mangfoldighed af sanseindtryk. En mangfoldighed af historiske data – og en mangfoldighed af holdninger til og fortolkninger af disse data. Nu er vi tilbage i Danmark. Indtrykkene er ved at bundfælde sig… Vi er taknemmelige for at være på vej til Jerusalem for at bo der – i hvert fald et år. Vi har meget at lære – om opgaven, om Israel, om os selv i denne situation. Men vi er fortrøstningsfulde, fordi vi tror på, at Gud har været med til at lægge det hele til rette. Og når han kalder, så udruster han også!
I maj måned skulle vi på introduktionsrejse med Israelsmissionen. David Serner, der gennem de seneste ti år har været den danske præst i Jerusalem, havde arrangeret en uge med et fantastisk program, hvor vi skulle møde mange af Israelsmissionens kontakter. Bodil Skjøtt var med som guide, så vi var i de bedste hænder. Rejsen begyndte på banegården i Vejle, og vi var meget bevidste om, at vi nu tog de første skridt ud i noget ukendt – men også ud i noget meget spændende!
“Gå ikke så hurtigt, at du glemmer at se”. Sætningen bliver nævnt i den norske film Songs of Earth. En meget langsom, smuk og tankevækkende film, som man absolut bør se, hvis man får muligheden. Den foregår i Oldedalen i Norge og inviterer én til – ikke blot at gå langsommere; men at leve langsommere. Heldigvis havde vi haft mulighed for at slentre en langsom tur gennem Koldings gader, før vi var inde at filmen. Det fungerede som en perfekt optakt.
På grænsen mellem Scotland og England kan man vandre på en meget skøn rute, Sct. Cuthbert’s Way. Læs om ruten her. Vi vandrede ruten fra 5/7-12/7 2023, og det var en stor oplevelse at slutte vandringen med at gå over til Lindisfarne gennem tidevandet.
I foråret 2023 var der en spændende udstillingen på Thorvaldsens Museum om arkitekten M. G. Bindesbøl og hans farver. Spændende at besøge stedet og have fokus på arkitektur og farvesætning.
Udstillingen med Jesper Christiansen på Ordrupgaard var en meget smuk oplevelse. Vi besøgte den i maj 2023. Kataloget, der blev udgivet i anledningen af udstillingen, rummer både smukke gengivelser af JC’s malerier og spændende artikler både af og om kunstneren.
