På Arken var der i 2014 en udstilling med kunstneren Friedensreich Hundertwasser. Udstillingen var informativ og interessant, men det var næsten lige så interessant at se en gruppe børn, der blev vist rundt på pædagogisk vis og som efterfølgende blev sat til at tegne og udsmykke “deres eget vindue” – med inspiration fra Hundertwasser.
Hundertwasser havde i 1958 lavet et manifest, hvor han blandt andet beskrev den enkeltes “vinduesret”. “En lejlighedsindehaver må have ret til at læne sig ud igennem vinduet og så langt armen rækker at lave ydersiden af sin bolig om. Og han eller hun må få tilladelse til at tage en lang børste og så langt armen rækker at male alt lyserød, så man på lang retning, fra gaden, kan se: der bor et menneske!”
Måske verden var lidt mere farverig (og forstyrret?), hvis den ret blev udnyttet….

Særudstilling på Aros med Edvard Munch. Udstillingen havde både alle de kendte malerier – og en masse mindre kendte. Udstillingen var inspirerende både på grund af billederne – og på grund af de mange Munch-citater, der var sat op på udstillingsvæggene. Blandt andet de følgende to:
“Al kunst…litteratur som musik må være frembragt med ens hjerteblod – Kunsten er ens hjerteblod.”
“Min kunst er egentlig en selverkendelse og et forsøg på at klargøre mig mit forhold til livet. Den er altså egentlig en slags egoisme, men jeg håber stadig, at jeg derigennem kan hjælpe andre til at komme til klarhed.”

Særudstilling med Tal R på Louisiana. Altid spændende at få udvidet sin horisont gennem en udstilling, hvor værkerne bliver præsenteret på en god måde. Når man oven i det lægger en smuk bygning, en kop kaffe i en skøn park og et herligt sommervejr, så bliver det en stjerneoplevelse!!

Glyptoteket er efter min mening altid et besøg værd. Jeg elsker bygningen og stemningen i “palmehaven”.
Særudstillingen “Vejen til Palmyra” var et besøg værd – og blev fuldendt med en smagfuld portion Palmyra-suppe.

Dybt fascinerende at besøge Nivågårds udstilling “Hans Scherfig – Myter og drømme”.
Jeg har primært kendt Scherfig som en socialrealistisk samfundskritisk forfatter. Men han havde flere sider!
Det var livsbekræftende at se hans farverige og fantasifulde malerier og litografier – af alle de dyr, som han havde studeret som zoolog (før han besluttede sig for at blive forfatter) – men aldrig selv set!

I december 2019 besøgte jeg Cohen-udstillingen i Nikolaj Kunsthal & Kunstforeningen på Gl. Strand. Det var en dybt bevægende udstilling, der talte til alle sanser, fordi der var arbejdet på at give de besøgende en oplevelse af både Cohens musik, Cohens poesi og Cohens personlighed.
En af de mest bevægende ting var for mig at se en række selvportrætter, som Cohen havde tegnet/malet i årene 2003-2016.
Det kan godt være, at Cohens mørke stemme er stærkt fascinerende – men det har bestemt ikke altid været fascinerende at være Cohen selv…