Som ved tidligere ophold i Israel er vi også denne gang med på markarbejde i vores frivilliggruppe. I går var vi ude at arbejde på en granatæble-farm. Vi skulle fjerne alle blomster og frugter fra nogle unge træer, for i Israel anvender man ikke frugter fra træerne de første tre år. De begrunder det med teksten fra 3. mos. 19, og som en af de religiøse jøder sagde til mig: “Vi spørger ikke om hvorfor, når det står i Torahen. Så følger vi det bare.”
Når man går sammen i marken og arbejder i mange timer, er der både god tid til at samtale – og god tid til at være stille. I går fik vi både samtaler om religiøse spørgsmål som det ovenstående og en god samtale med en ung mand, der havde store eksistentielle udfordringer.
Men der var også tid til hyggeligt samvær, fordi det var en af de dage, hvor værten bød på kaffe og småkager. Ingen kaffe smager bedre end den uventede! Også selv om det er den tyrkiske version, hvor man ender med kaffegrums mellem tænderne, fordi man glemmer, at man ikke skal drikke til bunden…
