CHANUKKA – festen til genindvielse af templet
Midt i årets mørke tid fejrer jøderne chanukka. Efter jødernes kalender er det den 25. kislev, hvilket næsten altid falder i december. I år er det den 26.december. Chanukka er ikke en del af den bibelske festkalender; selv om den blev fejret på Jesu’ tid (se Johs. 10, 22).
Chanukka er en fest for genindvielsen af templet i Jerusalem. Templet blev genindviet 165 år f.kr. – og det er ikke underligt, at det blev fejret. For jøderne havde været gennem en forfærdelig tid. Den syriske kong Antiokus d. 4. havde forfulgt jøderne. Han forbød omskærelse, forbød dem at overholde sabbaten og at fejre de jødiske fester. Og det værste af det hele var, at han havde bygget et alter for Zeus på tempelpladsen.
Men så fik en lille gruppe israelere nok. De fik samlet en guerillahær, som gjorde modstand mod den syriske overmagt. Gruppen blev senere kaldt Makkabæerne efter en af initiativtagerne. Hjulpet af ydre omstændigheder lykkedes det makkabæerne efter tre års kamp at indtage Jerusalem, og nu kunne de genindvie templet.
Det skulle fejres, og festen varede i otte dage. Sandsynligvis fordi det i flere år havde været umuligt for jøderne at fejre løvhyttefesten i templet. Men nu skulle der festes – i lige så mange dage, som man ville have gjort til løvhyttefesten!
Ifølge den jødiske tradition er der dog en anden grund til de otte dages fest. En legende fortæller nemlig, at der skete noget helt særligt, da den syvarmede lysestage blev båret ind i templet. Der var kun olie til at holde lampen tændt i én dag; men Gud lod et under ske, så lampen brændte i hele otte dage.
Derfor kaldes festen for templet genindvielse også lysenes fest. Det synlige kendetegn på festen er den ni-armede lysestage. Den ene arm til at tænde de andre lys med – de otte arme til minde om det under, at olien brændte i otte dage. Selv i dag er der tradition for at tænde en niarmet lysestage på pladsen foran Grædemuren under chanukka. Endog Københavns kommune har ofte haft en stor chanukkastage på Rådhuspladsen.
Chanukka-lysestagen brænder på olie, men der er også olie involveret i de kulinariske traditioner omkring chanukka. Der bliver spist masser af kartoffelpandekager stegt i olie og små donutlignende kager – også stegt i olie.
Chanukka har ikke altid været en stor jødisk fest. Faktisk betød den ikke så meget indtil det 19. århundrede. Men i USA vandt den frem på det tidspunkt; måske fordi rabbinerne ønskede et modstykke til julehøjtiden, der kom til at fylde mere og mere i samfundslivet.
Jøderne kalder chanukka for lysenes fest, som vi kalder julen for lysenes fest. Det har været øjenåbnende for mig at opdage, hvor meget Jesus må have udfordret jøderne, da han sagde, at han var verdens lys.
I Johannes-evangeliet kapitel 8 fortælles der om, hvordan Jesus talte til dem under løvhyttefesten. Han var tydelig i sin tale og sagde: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke… Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” og ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”
Det er stærke ord, der må tvinge den enkelte til at reflektere over, hvem Jesus var – eller rettere er. For enten ER Jesus virkelig en grov gudsbespotter – eller også ER han opfyldelsen af Esajas’ profeti om lyset, der skal skinne: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.” (Esajas 9,1)