I tiden efter påske er der tre vigtige mærkedage i Israel:
Yom HaShoah, mindedagen for de jøder, der døde under Holocaust.
Yom HaZikaron, mindedagen for dem, der har mistet livet for staten Israel.
Yom Ha’atzmaut, uafhængighedadagen (14.maj)
Yom HaShoah
En erindringsdag for de 6 millioner jøder, der mistede livet under 2. verdenskrig. Dagen har været markeret siden 1951, og placeringen af den har været diskuteret af både rabbinere og politikere. Den nuværende placering af dagen kan begrundes med, at den ligger midt mellem påsken og nationaldagen. Påsken er forbundet med faste, bod og forsoning, hvilket der er brug for ved tanken om de 6 millioner døde jøder. Og ved at lægge dagen tæt på nationaldagen mindes man om, at disse jøders historie er en del af den fælles jødiske historie.
Yom HaZikaron
Mindedag for dem, der er faldet for staten Israel. Både dem, der faldt i årene op til statsdannelsen i 1948 og dem, der er faldet i årene efter. Yom HaZikraon har en række fysiske udtryk:
Aftenen før Yom HaZikaron indledes højtideligheden med lyden af sirener kl. 20. Sirenerne kalder til stilhed, eftertanke og respekt for dem, der har givet deres liv for staten. Sirenerne lyder igen kl. 11.00 om formiddagen og kl. 20.00 om aftenen på selve dagen. Kl. 11 afholdes de officielle og private ceremonier, der knytter sig til dagen; men hele dagen er kendetegnet ved stor alvor. Fx er det besluttet ved lov, at underholdnings- og forlystelsesparker er lukkede på dagen.
Dagen ligger på 4.ijahr lige før Israels uafhængighedsdag, der ligger på 5. ijahr (14.maj).
Yom Ha’atzmaut
Israels uafhængighedsdag fejres 14.maj. Den dag, hvor David Ben-Gurion erklærede Israels selvstændighed, og dermed erklærede uafhængighed fra det britiske mandat i området.
At mindedagen og uafhængighedsdagen hænger tæt sammen, fortæller noget om den israelske stats selvforståelse. Det har kostet kamp at komme frem til selvstændighed. Og derfor er mange knyttet til deres stat gennem stærke følelser – både en dyb smerte og en dyb glæde.
Aftenen mellem Yom HaZikaron og Yom Ha’atzmaut har sit eget faste forløb. Kl. 20.00 lyder som sagt den 3. sirene, der skal minde om og ære de faldne. På Hertzl-bjerget holder formanden for det israelske parlament, Knesset, en tale. Efter talen følger flere indslag, deriblandt en march ved soldater, som bærer det israelske flag og som former forskellige jødiske symboler. Som en del af arrangementet bliver der tændt 12 fakler (et billede på Israels 12 stammer). De 12 fakler bliver tændt af udvalgte israelere, der har gjort noget betydeligt for staten inden for et eller andet område.