TU BISHVAT (Træernes nytår)
Det er længe siden, der sidst har været en jødisk fest at skrive om; men nu er det tid at skrive lidt om Tu Bishvat, som fejres d. 15. i måneden Shevat. Tu står for tallet 15 på hebraisk, og den sidste vintermåned i den jødiske kalender hedder Sh(e)vat.
Tu Bishvat kaldes træernes nytår og er en fest, der markerer det nye år i naturen. Noget af det første, der blomstrer i naturen er mandeltræerne, og for israelere er glæden over mandeltræerne nok at sammenligne med danskeres fryd over kirsebærtræerne.
I Israel fejres Tu Bishvat særligt af børn og unge, og i mange børnehaver og skoler er der tradition for at tage på udflugt i skoven og måske endda plante nye træer. For de voksne markeres dagen mest ved uformelle samlinger i hjem og synagoger, hvor man nyder nogle af træernes mange frugter og et glas vin. Nogle steder gør man sig umage med at finde hele 15 forskellige frugter at servere.
Vi var forleden inviteret til en lidt tidlig fejring af Tu Bishvat i Danmark, hvor værterne havde fundet et lille ritual til at fejre højtiden. Vi indledte med en hvid drik fra træerne (æblecider) og afsluttede med en rød drik fra træerne (rødvin) – og ind imellem blev der læst tekster, der minder os om, at Gud har skabt og opretholder verden og os i den. Undervejs blev der også sendt frugter og nødder rundt som en påmindelse om den mangfoldighed af gaver, vi modtager. Der var frugter, hvor man kun spiser det inderste (appelsiner), der var frugter, hvor man kun spiser det yderste (dadler) og der var frugter, hvor man spiser det hele (fx æbler og vindruer).
Rabinneren Yitzi Loewenthal har på religion.dk forklaret, at der er stor symbolik i festdagen Tu Bishvat. Han siger, at vi får mange frugter fra træerne, men at træerne jo ikke er nødvendige for vores overlevelse. Derfor er taknemmeligheden ved denne fest også en taknemmelighed for det, der kan betragtes som ekstra gaver, som luksus. Desuden fremhæver han, at vi på mange måder selv ligner træer. Som træerne har vi brug for vand, luft og jord, og som træerne har vi brug for at have dybe rødder.
En af måderne at have dybe rødder på er at kende sit folks traditioner. Den kristne kultur har dybe rødder i den jødiske kultur, og jeg glæder mig hver gang jeg får endnu en brik på plads i kristendommens eller jødedommens hemmeligheder. Denne gang hed brikken Tu Bishvat!