SHEMINI ATZERET (den ottende dags forsamling)
SIMCHAT TORAH (Torahens glæde)
Efter løvhyttefestens syv dage følger endnu en højtidsdag for jøderne. Det er en selvstændig festdag, men den hænger alligevel tæt sammen med løvhyttefestens høstperspektiv. For på den ottende dag er der fokus på bøn om regn. I syv dage har man glædet sig og takket for Guds gode gaver. I syv dage har man siddet i løvhytten og er blevet mindet om, at Gud sørger for sit folk til alle tider.
Alligevel er denne 8. dag sat af til bøn om regn! Det er en god understregning af, at vi har brug for at forsamles og bede. Vi kommer let til at tage alle gode gaver for givet; men Gud er den, der sender sol og regn. Og vi har brug for begge dele!
Men festdagen har endnu et indholdselement. Det er nemlig også den dag, man fejrer Torahen. Alle Torahens tekster bliver læst op i synagogen i løbet af et år, og på SIMCHAT TORAH begynder man forfra, hvilket fejres med en række processioner og med dans. Det er en glad dag, hvor der er tradition for, at børnene får slik. De skal lære at forbinde Torahen med noget godt, noget sødt.
Det er tankevækkende, at der er en særlig festdag for Torahen. Jeg spekulerer på, hvornår vi i den kristne kirke sætter fokus på glæden over Bibelen? Vi fejrer selvfølgelig det nye kirkeår hvert år til advent, hvor vi også skifter tekstrække.
Men hvornår har du sidst danset af glæde over, at du har en Bibel? Eller delt slik ud til dine kære for at minde dem om, at Bibelen er god og sød?
Ved nærmere eftertanke ved jeg ikke, om jeg finder det med slik særligt pædagogisk. For Bibelens tale til kan jo være både hård og mild, både tung og frisættende. Men det finder jeg jo kun ud af ved at læse eller lytte til Bibelens budskab i sammenhæng – ikke bare én dag om året – ikke bare én gang – men som en gentagen handling.
Jeg tror i det hele taget, der er en stor glæde gemt i sammenhæng og gentagelse…
Vi har i en lang periode haft glæde af at bede bordbønnen: ”Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, som frembringer brødet af jorden.” Jeg opdagede i august måned, at bønnen dukkede op, når jeg gik eller cyklede forbi nyhøstede marker.
Det er godt at have stærke ord på lager i sit indre!