Den syvarmede lysestage, Menorahen, har en særlig betydning i israelitternes historie. Her nævnes blot enkelte nedslag:
Da Moses havde fået de ti bud og sluttet pagt med Gud, fik han efterfølgende besked om, hvordan han skulle indrette helligdommen. Som en del af dette fik han besked på at lave en lysestage af rent guld med 7 lamper. Lysestagen blev en del af det åbenbaringstelt, som jøderne havde med på vandringen gennem ørkenen frem mod det lovede land. (Læs evt. mere i 2. Mos. 25, 31-40)
Da Salomon byggede det første faste tempel, kom der til at stå hele ti guldlysestager i det. (1. Kong. 7, 13-51). Da det andet tempel blev ødelagt år 70 e. Kr. mistede menorahen sin betydning, fordi den hele tiden havde været knyttet til templet.
Da staten Israel opstod i 1948 fik menorahen igen betydning, men denne gang lige så meget som et nationalt symbol som et religiøst symbol. Der står for eksempel en stor bronze-menorah uden for Knesset. Den blev skænket i 1956 som en gave fra det britiske parlament for at fejre 8-årsdagen for staten Israels dannelse. Menorahen er godt 4 meter høj og vejer 4 ton. Kunstneren var Benno Elkan, og han brugte næsten ti år på at udtænke og udforme menorahen.
Der er desuden lavet en stor menorah i guld, som står på pladsen uden for Hurva-synagogen i Jerusalem. Den er lavet af the Temple Institute efter mange års forskningsarbejde og skulle være så tæt på originalen fra Salomos tempel som muligt. Den vejer en halv ton, er mange millioner værd og er blevet skænket af en ukrainsk jødisk rigmand, Vadim Rabinovich.
Så den syvarmede lysestage er i høj grad et jødisk symbol, men den har i mange år også været en del af udsmykningen i mange danske kirker – akkurat som den er i den danske kirke i Jerusalem. Og det har en helt særlig forklaring. Eller måske rettere to forklaringer.
I 1500-tallet blev der i nogle danske kirker opstillet nogle meget store syvarmede lysestager. En af dem er den stage, der stadig står i Aarhus domkirke. Men derudover findes der i mange danske kirker nogle mindre syvarmede lysestager, ofte placeret på alteret. Den første af disse var formodentlig den stage, som blev foræret til Marmorkirken i 1890. Giveren var Grundtvigs enke, og Grundtvig selv havde fået stagen ved 50 års-jubilæet for hans ordination i 1861. Stagen i Marmorkirken kom til at danne ”mode”, og derfor kom der til at stå mange stager rundt i landet.
NB: Den stage, der står i Den Danske Kirke i Jerusalem er lavet og skænket til kirken i 1987. Børge Nybo Hansen havde hørt Jørgen Bækgaard Thomsen prædike og lavede efterfølgende stagen som en gave til kirken.
