Løvhyttefesten ligger tæt på yom kippur, så man kan sige, at der efter dage med dyb alvor kommer dage med fest og glæde. Ja, ikke bare dage – men en hel uge! Der bliver bundet buketter af palmegrene, myrtegrene, pilegrene og citron, der bliver bygget løvhytter – og der bliver spist og festet. Så vidt muligt i løvhytten.
Der er fest og glæde af to grunde. For det første fordi det er høstfest – og for det andet fordi det er en fest, hvor man mindes, hvordan Gud var med det jødiske folk under udvandringen fra Ægypten.
I den jødiske festkalender er der tre store valfartsfester, der samtidig også er høstfester. Kalenderårets første høstfest er byghøsten, der fejres tæt på påsken. Den anden høstfest er hvedehøsten, som falder sammen med pinse, og den tredje høstfest er kulminationen på det hele: festen for frugthøsten – som falder sammen med løvhyttefesten.
Løvhyttefesten har så stor plads i den jødiske bevidsthed, at den nogle gange omtales som den store fest eller Herrens fest – eller helt enkelt bare festen – i bestemt form.
Løvhytten har to symbolske betydninger. For det første kan de smukke grene i sig selv minde os om, at Gud er den gode giver af alle ting. Det er ham, der har skabt alle vækster, og det er ham, der lader dem gro. Det er ham, vi kan takke for alle gode gaver: hvede, byg, oliven, æbler, appelsiner, figner, dadler og druer. Taknemmeligheden vokser, når vi bygger løvhytten, når vi pynter op med løv og grønt, når vi indbyder familie og venner til takkefest.
Men løvhytterne har et endnu dybere perspektiv. I 3. mos. 23, 42-43 står der: “| skal bo i løvhytter syv dage… for at de kommende slægter kan vide, at jeg lod israelitterne bo i løvhytter, da jeg førte dem ud af Egypten.” Israelitterne boede nok nærmere i telte end i løvhytter; men det væsentlige er, at de boede i midlertidige boliger, og at Herren beskyttede dem. I 5. mosebog fortælles der om noget af alt det, Herren beskyttede dem mod i ørkenen: slanger, øgler, skorpioner og vandløse områder.
Måske har vi i dag mere end nogensinde brug for at fejre løvhyttefest. I hvert fald synes jeg, at 5. Mos. 8, 12-14 er nogle vældig aktuelle vers til det moderne menneske: ”Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, når dine køer og får bliver talrige, når du får meget sølv og guld, når al din ejendom øges, bliv da ikke hovmodig, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten…”
Så lad os fejre løvhyttefest for at sige TAK for høsten og TAK for beskyttelse under alle forhold.
PS:
Det er ikke alle dage eller strækninger, der FØLES trygge eller gode; men her under løvhyttefesten vil jeg minde mig selv om, at Gud er der uanset, hvad jeg og andre føler. Uanset om prøvelserne består af slanger og skorpioner eller missiler og raketter. Gud er til stede.
”… det var jo ham, som lod dig vandre gennem den store og frygtelige ørken med slanger, øgler og skorpioner og med vandløse områder…” (5. mos. 8,13)
Hvordan løvhyttefesten helt praktisk blev fejret:
- Det blev bygget løvhytter
- Der blev bundet lulav- buketter (den blev bundet, man tog den med op på tempelpladsen, man vigtede med den, når hallel (s. 113-118) blev reciteret
- Ceremoni med piletræsgrene. De blev hentet vest for Jerusalem i Motza og stillet rundt om alteret som en form for pynt
- Procession om alteret, hvor præsterne hver dag gik rundt om alteret og råbte ”Herre frels dog, lad det lykkes.” (s. 187). I dag bruger de ortodokse menigheder stadig traditionen (se s. 176)
- Et særligt vandritual. Hver dag om morgenen gik præster ned til Siloa dam syd for tempelpladsen og fyldte en kande med vand. Den blev ført op til templet og hældt i en tragt.
Traditionen kan hænge sammen med regn og den kan hænge sammen med vand som et billede på glæde og frelse. Esajas 12,3 I skal øse vand med glæde af frelsen kilder - Et særligt lysritual. Den første aften tændte man fire store forgyldte stager, der brændte gennem hele løvhyttefesten.
Lys har altid været forbundet med Gud. Sl 27,1 ”Herren er mit lys og min frelse” – og lyset var også et minde om, hvordan Gud i ørkenen havde givet dem en ildsøjle at vandre efter.
Lys og vand var altså helt centrale elementer.
Derfor er det vildt provokerende, at Jesus siger ”Den der tørster, skal komme til mig og drikke.”