I sidste uge besøgte vi endnu to øer i den svenske skærgård, Vrångö og Styrsö. Som altid kom vi hjem med en masse billeder i sindet – og på telefonen. Der var dog særligt ét billede, der stod tilbage.
På det højeste punkt af Styrsø stod nemlig en fin træskammel. Man kunne flytte den og sætte sig, så man kunne nyde præcis den udsigt, man fandt smukkest. Skammelen stod bare der på toppen og var ikke noget i sig selv, men gav mulighed for, at man kunne reflektere over dagens vandring og indtryk.
Noget af det, der havde gjort indtryk på mig hele dagen, var at de to små øer med lave indbyggertal (på Vrångö blot 400 indbyggere), virkelig gør noget for at få øerne til at blomstre. Både for beboerne selv og for gæsterne. Husene er velholdte og der er ryddet op overalt. Øerne har etableret små “parker” og legepladser. Der er smukke vandrestier, borde og bænke langs dem og skønne badepladser.
Man får det indtryk, at øboerne elsker deres øer og værner om dem! Jeg håber, at øerne også i et fremtidsperspektiv kan holde fast på både beboere og gæster, for man går rundt og bliver mindet om, at verden ER et godt sted. Og at vi er skabt til at passe på den – og ikke mindst på hinanden!
