25.-27. november var vi på tur til Haifa. Vi skulle dels besøge et alderdomshjem, som Israelsmissionen støtter økonomisk og et hospital i Haifa, hvor volontørerne plejer at arbejde. Begge besøgene var interessante og opmuntrende, og vi kan kun håbe, at det snart igen bliver muligt at sende volontører til de to steder.
Men vi skulle også på hike, på opdagelse i Haifa og Nazaret, vi skulle bade og slappe af.
Og faktisk havde vi god tid til det hele. Vi boede i en skøn airbnb-lejlighed med udsigt over Haifa, og vi fik både skønne svømmeture og gode traveture. En af dagene var vi ved stranden om formiddagen og om aftenen spiste vi på en af Haifas mest julepyntede gader. Så vi må igen konstatere, at vi får mange gode oplevelser med i købet ved at have sagt ja til opgaven med at være præstepar i Jerusalem.
Da vi var i Nazaret besøgte vi naturligvis bebudelseskirken. Der var meget at se på, og vi gik blandt andet rundt og så de mange forskellige kirkesamfunds fremstillinger af Jomfru Maria. Det var virkelig tankevækkende at se, hvor forskelligt hun fremstilles i forskellige kulturer. Den stærkeste fremstilling var for mig en skulptur af Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet. Jesus sidder med et scepter i hånden som et symbol på kongeværdigheden.
Jeg kom til at tænke på et vers fra en af advents-tidens læsninger:
“For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.”
(Esajas 9, 5)
