Her på sommerens sidste dag må det være på sin plads at gøre lidt status. I juni måned var vi i Israel, men i juli og august har vi været hjemme i Danmark. Og det har været nogle fantastiske måneder. Billedet med havens frodige georginer kan stå som et symbol på de mange glæder, vi har haft. Livet er for de fleste af os fyldt med både sorrig og glæde; men denne sommer har vi haft mest at glæde os over.
Vi kom hjem fra Jerusalem med krigen mellem Israel og Iran som bagtæppe. Derfor var vi fyldte af taknemmelighed over, at der er så ”fredeligt og stille” i vores del af verden. Vi ønsker for alle beboere i Israel, i Gaza og på Vestbredden, at de kunne få lov at opleve bare lidt mere af den fred. At de kunne få lov at leve uden frygt!
Vi har været sammen med børn og børnebørn – og med den store familie. Det har været skønt at følge ældste barnebarns forventning til at skulle begynde i skolen og at følge yngste barnebarns gradvise mestring af kravleteknikken. Det har været skønt at mødes med søskende og blive opdateret på småt og stort i familierne. Ikke mindst har det været skønt at fejre Oldemors 90-års fødselsdag og blive mindet om rigdommen ved at høre til en stor familie.
Vi har været sammen med naboer og venner og føler os dybt privilegerede over at have så mange gode relationer, at vi ikke har nået at se dem alle. Vi har nydt haven, stranden, markerne og skovene. Vi har besøgt nogle af Danmarks store og små byer, blandt andet Aarhus, København og Kollund – hvor vores børn bor.
Og alligevel rejser vi nu tilbage til Jerusalem – med glæde og forventning. Hvordan hænger det sammen? Det har mange undret sig over.
Men den helt enkle forklaring er, at da vi først blev spurgt om opgaven, oplevede vi det som om Gud havde lagt tingene til rette, så det lige passede til os. Vi følte os kaldet, og vi havde lyst til både opgaven og oplevelserne. Og det har faktisk ikke forandret sig siden. Derfor rejser vi!