I går havde vi en fantastisk dag i Jerusalem, og vi var fyldt af taknemmelighed. I dag har der været et ulykkeligt angreb på civile i Jerusalem – og der meldes om døde i Gazastriben på grund af sult. Så i dag er vi nærmest fyldt af bedrøvelse – ja, sorg over den triste situation i hele regionen.
Men nu havde vi jo besluttet at fortælle om dagen i går – og det holder vi fast i. For det er i menneskelivet, som gamle Kingo skrev: ”Sorrig og glæde de vandrer til hobe”. Den sandhed bliver meget tydelig i et land, der er i krig – og VI oplever det sikkert endnu tydeligere, fordi vi er nye i landet.
Tilbage til i går. Dagen var fyldt med oplevelser, fordi vi havde besluttet at deltage i hele to gudstjenester. Dels den tyske i Redeemer Church, hvor den danske kirke hører til og har sine gudstjenester – og dels gudstjenesten i King of Kings, som er en moderne messiansk menighed med rødder i USA/Canada. For os er det rigeligt at deltage i to gudstjenester på én dag; men det var en god understregning af, at troen kan have mange former og udtryk.
Den ene gudstjeneste foregik i en kæmpestor klassisk kirkebygning og musikken bestod af smukt klaverspil ved præsten, fordi organisten stadig havde sommerferie. Vi var godt 30 deltagere og sad i en rundkreds med alter og klaver som begyndelse og afslutning på rundkredsen. Den anden gudstjeneste foregik i en ombygget biografbygning, der var seks musikere og fire forsangere på scenen, der var en gudstjenesteleder, to præster (en der prædikede og en der forestod nadveren og bønnerne) og flere frivillige i gang under hele gudstjenesten. Vi var nok 150 deltagere, som sad på lange rækker i den skrånende biograf-sal.
Begge steder var der er klart budskab – men ellers var alt faktisk forskelligt. Ingen af os kunne sige, hvilken gudstjeneste, der var bedst… Og det er dybest set heller ikke vigtigt. Det, der er vigtigt, er at komme i kirke og lytte – at komme i kirke og synge – at komme i kirke og bede – sammen med andre!
I den tyske kirke sang vi Kyrie Eleison: Herre forbarm dig over os! Med mandagens begivenheder in mente er det særligt den strofe/ den tanke, der sidder i os fra søndagen. Bønnen om, at Gud må forbarme sig over den enkelte – og over verden!
Dagen i går bød på andet end gudstjenester, nemlig vandretur rundt i den armenske bydel, besøg hos den ældste pottemager i byen (hvis det ikke var en ”turist-skrøne”), kaffe og kage i Christ Church’s skønne have og meget mere. Men det får I ingen historier om i dag – bare en enkelt billedcollage nedenfor.
