En lille tur til Betlehem satte mange tanker i gang. Der var nemlig uendeligt stille i Betlehem. I fødselskirken (Church of Nativity) var der kun en enkelt gruppe på besøg og i mælkegrotten (Milk Grotto church) var vi de eneste besøgende. Mange af butikkerne var lukkede, og de mange souvenirsælgere, taxichauffører og guider var ved at løbe om kap, når de fik øje på os som mulige kunder.
Det fik de desværre for lidt ud af, for vi skulle bare lige:
– ind i fødselskirken for at blive mindet om, hvor det hele begyndte
– se det store juletræ på pladsen uden for fødselskirken
– købe lidt flere stjerner af oliventræ hos Bassem, der har butik bag kirken.
Dagen i Betlehem var fin nok; men dels var det tåget og regnfuldt hele tiden. Og stemningen var som nævnt også lidt trist og tung. Så måske blev turen først og fremmest en reminder om, at Jesus ikke blev født for at give os hygge og stemning. Han kom til vores jord med et budskab om fred. Han kom som Frelser.
Mennesker i Betlehem har brug for fred og frelse som alle andre. Men de har også brug for, at der igen bliver fri adgang til Betlehem, at der kommer gang i handel og turisme. Det gælder i Betlehem – og det gælder hele Vestbredden, som vi af sikkerhedsmæssige grunde ikke har besøgt – men som vi hører journalister og andre berette fra.
Lad os derfor bede om både fred og frelse, fremtid og forandring!
