En ø i en sø

Ugens ø var Vissingsø, som ligger ved ud for Gränna ved Vätterns østlige side. Vi har været på et par dages “ferie” i smukke Jønkøping, og en af dagene brugte vi i Gränna og på Vissingsø. Hvor øerne i skærgården er klippefyldte og rå, er Vissingsø mild og frodig. Vi vandrede gennem et stort skovområde og derefter gennem et veldyrket landbrugsområde.
Igen kunne vi nyde at være på tur uden for sæsonen, for vi mødte stort set ingen mennesker. Heller ikke da vi kom til en af øens caféer. Men det var ikke et problem, for dørene stod vidt åbne, der var kaffe på kanden og kagerne stod frit fremme. Man kunne bare lægge pengene i den næsten fyldte pengekasse.
Jeg elsker sådanne udtryk for tillid, og vi nød kaffen og safransmåkagerne til frisk luft og fuglesang. Måske fordi fuglesangen var den eneste lyd ud over den raslende lyd fra de visne blade i skovbunden, blev det meget tydeligt, at sangen forandrede sig, da vi gik videre. Caféen lå lige i overgangen fra skov til opdyrkede marker, og vi bevægede os fra lyden af sangfugle og spætter til lyden af lærker. Himlen var åben og vores hjerter ligeså!