Torsdag havde de lovet solskin, så vi besluttede at køre lidt mod nord og besøge øerne Koøen og Marstrand. Dagen startede nu med gråvejr, men vandreturen rundt på Koøen var skøn alligevel. Der er noget meget fascinerende ved at gå rundt på de fint afmærkede stier og møde stort set ingen. Det er på en måde “uden for sæson”, skønt man fint kan vandre her hele året.
Da vi havde afsluttet turen rundt på Koøen tænkte vi, at Marstrand næsten kun kunne blive en skuffelse. Men sådan gik det ikke – Marstrand var en endnu smukkere oplevelse. Ikke mindst fordi solen nu var kommet frem. Og her i marts måned kan man virkelig mærke, at den varmer.
Vandreturen rundt på Marstrand er gjort meget tilgængelig – måske næsten for tilgængelig. Der er så mange trapper og asfalterede sektioner, at man næsten ikke går på bar klippe. Og for en dansker, der nyder at opleve det særlige ved en anderledes natur, er netop det at gå på de bare klipper en del af oplevelsen.
Marstrands historie er tæt knyttet til Tordenskjold, og skønt der er stor diskussion om, hvad der er myte og hvad der er fakta, så er borgen og dens historie et besøg værd. Skønt skiltene fortæller, at der er åbent hele året, kom vi nu til en lukket port. Så indtil videre holder jeg fast i myten om, at Tordenskjolds soldater er et udtryk, der hører sammen med Marstrands historie. Tordenskjold indtog byen og borgen med list ved at lade sine soldater marchere forbi i formationer, der gav indtryk af, at danskerne rådede over en mægtig hær. I virkeligheden var det dog de samme soldater, der kom marcherende forbi – igen og igen.
Udvalgt motiv fra Koøen.
Udvalgt motiv fra Marstrand med borgen i baggrunden.