Vi var til arabisk-engelsk gudstjeneste i St. George kirke i Jerusalem og oplevede, at vi faktisk forstod prædikenen, som var på arabisk. Men det var nu kun, fordi den blev udleveret i trykte eksemplarer på engelsk.
Alligevel var det en understregning af, hvor stort det må have været for dem, der var til stede ved den første pinse, da de første kristne blev fyldt af helligånden. For helligånden bevirkede, at alle de forskellige folkeslag, der var til stede i Jerusalem for at fejre Shavout, fik budskabet at høre på hver deres eget sprog: Budskabet om Jesu’ død og opstandelse.
Mange troede, at disciplene var fulde, fordi der skete så mange mærkelige og uforståelige ting. Men som Peter sagde: “De er ikke fulde. Klokken er jo kun ni om formiddagen. Det, der sker, er en opfyldelse af noget, som profeten Joel har forudsagt.” Og efter et langt citat fra Joels bog sagde han videre: “ Lyt til mine ord venner. I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer…I fik ham naglet til korset og dræbt. Men Gud genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham.” ( frit gengivet efter Apostlenes Gerninger kapitel 2 i “Bibelen på hverdagsdansk”).
Der foregik meget til gudstjenesten, som vi ikke forstod. Og der var mere pomp og pragt og røgelse, end vi er vant til. Men budskabet var det samme pinsebudskab, som vi plejer at høre – og vi sad ved siden af en skøn arabisk kvinde, som talte godt engelsk, så vi fik god guidning.
Når gudstjenesten oven i købet sluttede med en gigantisk kirkepicnic under oliventræerne på den nærliggende skolegård – for de mere end 200 gæster – må vi bare sige, at vi gik opmuntrede hjem. Guds ånd er virksom under alle himmelstrøg blandt alle folkeslag.
I dag som ved den første pinse!!