”En ældre kvinde fortæller, at hun i sin bøn forestillede sig, at hun var ved en strand ved havet i morgengryet. Tågerne er ved at lette. Dernede ved stranden sætter Jesus sig på en sten. Kvinden går hen og sætter sig ved siden af ham. Hun læner sig fortroligt mod ham og fortæller, om hvordan hun har det…
Der på bænken er der ingen uro. I morgenlyset og freden er den indre lykke nær…”
(Fra Væven af Martin Lønnebo)