Efter aftale med Israelsmissionen er vi nu tilbage i Israel for 7. og sidste gang. Oprindeligt skulle vi have været hernede fra august 24 til august 25; men intet blev som planlagt. Det har været godt alligevel og vi glæder os til vores sidste ophold på 6 uger hernede.
De første fem dage har været indholdsrige – og det er svært at vælge, hvad vi skal dele. Så denne gang får I en form for dagbog.
Vi ankom mandag aften, og for 4. gang kom min kuffert ikke op på transportbåndet, da vi var ankommet til lufthavnen. Så tirsdag måtte vi blive i lejligheden, da jeg med jævne mellemrum fik besked om, at NU var kufferten fundet, NU var den indleveret til kurer-firmaet, NU var den undervejs – og NU ville jeg snart få besked om, hvornår den ville blive leveret.
Den KOM rent faktisk sidst på eftermiddagen, og vi kunne fejre ankomsten ved at tage ind til byen og sidde på en café og nyde den stadig lune aftenluft.
Onsdag havde vi tilmeldt os olivenplukning i vores frivilliggruppe. Det var som altid en både varm og trættende arbejdsdag med gode samtaler under arbejdsfællesskabet. Jeg talte blandt andet længe med en kvinde om Israels aktuelle situation. Og hun var desuden nysgerrig på, hvad man ville som kristen i Israel. Da vi skulle med bussen hjem, sagde hun: “Nu har vi to talt om politik og relegion i en time uden at blive uvenner. Og min mand siger ellers altid til mig, at jeg ikke må tale om politik og religion med nogen, jeg ikke kender…”
Tirsdag aften var vi til Booktalk med en journalist/forfatter, som jeg har fulgt i nogen tid. Sarah Tuttle-Singer fortalte om sin bog “Fairy lights in God’s backyard” – og Guds baggård er selvfølgelig Jerusalem. Sarah flyttede fra USA for 25 år siden og har boet i Jerusalem siden, så hun havde mange anekdoter og refleksioner at dele.
Torsdag var vi på Jerusalems holocaustmuseum, Yad Vashem. Vi har begge været der før, og alligevel brugte vi 3 1/2 time på besøget. Det var på samme tid et grusomt og gribende besøg. Museet har både en historisk faktuel del og en kunstnerisk del med skulpturer og mindesmærker placeret rundt i det store parkanlæg.
Der er blandt andet et mindesmærke for de 1,5 millioner børn, der døde under Holocaust. Mindesmærket består af et totalt mørk rum, hvor eneste lyskilde er små “stjerner” i loftet. Man føres ad mørke gange rundt under stjernehimlen og lytter til det ene navn efter det andet, der bliver læst op. Jo længere tid, vi var der, jo mere eftertænksomme og stille blev vi!
På togturen hjem måtte vi omstille os til aftenens oplevelse. For et par af vores gode naboer havde spurgt, om vi ville med til et delikatesse- og vinsmagnings-arrangement. Jotak, det ville vi da gerne – og dagen sluttede således på hyggeligste vis i godt selskab.
Fredag brugte vi på indkøb og rengøring, da vi havde inviteret en af vores danske venner til sabbatsmåltid. Det var skønt igen at mærke den særlige sabbatsstemning, når der handles ind til weekenden, købes blomster og ønskes Shabbat Shalom.
I dag har vi været til en af Jerusalems mange tilbud om gudstjenester (i Jerusalem Assembly). Så vi er mættede af gode oplevelser – tænk, hvad man kan nå at opleve på 5 dage!
