Rebild Bakker og Rold skov byder på mange vandremuligheder.
Hent vandrekort her.
Vi har i efterårsferien 2020 gået tre ture på knap 15 km, og de har alle tre været smukke og varierede. Bakker, hede, løvskov, granskov, marker – og ikke mindst kildevæld.
Dag 1) Hvid rute rundt i Rebild Bakker – suppleret med gul rute op gennem Nørreskoven (udgangspunkt i Rebild)
Dag 2) Rundt om Langmose og Madum sø + tur ned om Store Blåkilde (udgangspunkt fra P-plads ved Madum sø – østsiden)
Dag 3) Rundt om Gravlev sø og ned gennem Vælderskoven (udgangspunkt i Rebild)
Det var fx fascinerende at besøge tre forskellige kildevæld med hver deres farvenuance: Store Blåkilde med et turkisblåt skær, Lille Blåkilde med hvidt skær og Gravlev kilde med grønt skær.