Skuffede forventninger

I 9 måneder har vi forberedt os på at skulle til Israel.
Vi har læst bøger om Israels fortid og nutid, om jødiske fester og traditioner. Vi har indstillet os på at skulle leve i et multikulturelt samfund med alverdens etniciteter, kulturer og religioner. Vi har besøgt Jerusalem i maj måned sammen med de bedste rejseledere.Vi har ryddet op i hus og have, tømt fryser, opsagt alverdens abonnementer – og for en uge siden solgt vores bil. Vi har besøgt eller haft besøg af familie, venner og naboer. 
Så faktisk var vi klar til at rejse til Israel!
Men 8 dage før afrejse fik vi besked fra forsikringsselskabet, at de ikke længere ville forsikre os, fordi de nu karakteriserede Israel som krigszone. Hvilket det jo desværre også er!
I stedet for at pakke vores kufferter (efter de omhyggeligt udarbejdede pakkelister), må vi nu pakke vores håb, drømme og forventninger ned… Hold op, hvor har det været svært at forholde sig til. Vi har jo tænkt og følt, at det hele var lagt til rette. At det var Guds vej for os.
Vi håber og tror stadig, at vi skal til Israel – på et senere tidspunkt. Men her og nu prøver vi at acceptere, at det ikke bliver nu. Vi har sat plan B i værk og bestilt billetter til Lissabon og vil vandre ad den portugisiske rute op mod Santiago. Der må vi gå og øve os i tålmodighed – og prøve at genfinde tilliden til, at Gud viser os den vej, vi skal gå. Vi ved han gør det; men vi føler det ikke lige nu…

Tanker efter introduktionsturen

Fra 20/5 til 27/5 var vi på introduktionstur til opgaven som præstepar i Jerusalem. David Serner havde lavet programmet, og Bodil Skjøtt var med som vores helt personlige guide.
Vi blev introduceret til alt fra formelle samarbejdspartnere til den bedste bager og de bedste bazar-butikker. Vi mødte utallige organisationskontakter, vi mødte den danske ambassadør i TelAviv og den danske repræsentant for Palestina. Vi kørte med busser og lokalbaner og gik mange kilometer rundt i Jerusalem. Vi blev fyldt med indtryk og noterede løst og fast i en medbragt notesbog.
Da vi kom hjem, var hoved og hjerte fyldt af indtryk, og notesbogen blev omdannet til et dokument på 11 A4-sider. Det dominerende indtryk fra ugen var mangfoldighed og kompleksitet. En mangfoldighed af etniciteter, religioner og kulturer. En mangfoldighed af sanseindtryk. En mangfoldighed af historiske data – og en mangfoldighed af holdninger til og fortolkninger af disse data.
Nu er vi tilbage i Danmark. Indtrykkene er ved at bundfælde sig…
Vi er taknemmelige for at være på vej til Jerusalem for at bo der – i hvert fald et år.
Vi har meget at lære – om opgaven, om Israel, om os selv i denne situation. Men vi er fortrøstningsfulde, fordi vi tror på, at Gud har været med til at lægge det hele til rette. Og når han kalder, så udruster han også!

På vej

I maj måned skulle vi på introduktionsrejse med Israelsmissionen. David Serner, der gennem de seneste ti år har været den danske præst i Jerusalem, havde arrangeret en uge med et fantastisk program, hvor vi skulle møde mange af Israelsmissionens kontakter. Bodil Skjøtt var med som guide, så vi var i de bedste hænder.
Rejsen begyndte på banegården i Vejle, og vi var meget bevidste om, at vi nu tog de første skridt ud i noget ukendt – men også ud i noget meget spændende!

Proudly powered by WordPress | Theme: Baskerville 2 by Anders Noren.

Up ↑